Hvad siger vores kunder?
Vores programmer er velafprøvede i hele verden, uanset om der er tale om ledertræning eller teamudvikling. Det handler om din udvikling, og hvordan du bliver opfattet. Hesteassisteret træning og udvikling kan noget som ingen anden form for træning og uddannelse kan.
Din næste kollega er en hest
Maj 2020Et professionelt setup og en tryg atmosfære – det er mit første indtryk, da jeg kører ind i den flotte gårdsplads og møder smilende Tina, der viser vej til det unikke kursuslokale. Det er også det indtryk, jeg kører hjem med efter en spændende og lærerig kursus dag assisteret af Tinas heste.
Dagen byder på personlig lederudvikling af den helt ærlige slags – du er garanteret en kontant feedback fra de heste, du skal lede, og du guides kærligt af både Tina og de øvrige deltagere undervejs. Jeg har aldrig været så tæt på heste før, så jeg var en smule bekymret op til kursusdagen. Det var der dog ingen grund til at være, da hestene er vant til at omgåes deltagere, og der er stor fokus på sikkerheden i ridehallen.
Jeg kan varmt anbefale Halkiærs kurser.
HR Partner Lindpro A/S
Din næste kollega er en hest
Maj 2020Hvad ved hesten Kolfaxi egentlig om ledelse?
Ikke meget, tænker du sikkert og det er nok også rigtigt, men til gengæld så kan han lære os andre en hel masse om det!
En hest har ingen filtre, så den reagerer umiddelbart på det du beder den om/de signaler du sender – og hvis det er uklart, så bliver den nok bare stående.
Det fandt vi i hvert fald ud af i løbet af kursusdagen, hvor vi trænede ledelse i flere afskygninger. Hesten kan bl.a. vise om du er bedst til ledelse på tæt hold eller på distancen og der er nogle ting, der bliver meget tydelige, når din “medarbejder” vejer 3-400 kg og kun taler hestesprog.
Hvis dit team trænger til en anderledes, lærerig og virkelig mindeværdig oplevelse indenfor udvikling og teambuilding, så kan jeg varmt anbefale Halkiær.
Ejer Reersted Empowering Potential
Det effektive lederteam
Juni 2019Gennem hele forløbet fra opstart til opfølgning har der været en rød tråd, som har handlet om det effektive lederteam. Efter vi har arbejdet med vores lederskab hos Halkiær, er vi kommet tættere på at være et effektivt lederteam. Vi har fået sat tre temaer, som der allerede nu er lavet handlingsplaner for og dermed sat på dagsordenen i vores organisation. Vi har arbejdet praktisk med øvelserne og vores facilitatorer Tina Halkiær og Anne Bols Zeuthen har været med til at skabe dialog og refleksioner. Vi har følt os trygge og inspirerede i jeres professionelle hænder. Vi er alle enige om, at hestene som omdrejningspunkt har sat vores udfordringer i et klarere perspektiv. Teamdagene har bragt os tættere sammen som team, og vi giver Halkiær vores varmeste anbefalinger.
Distributionschef, Vestforbrænding